Forskellen på selvtillid og selvværd er denne: selvtillid er din tillid til, at du kan klare en bestemt opgave, mens selvværd er, hvor meget du mener, du er værd som menneske, uanset hvordan opgaven går. Du kan have megen selvtillid i dit job og alligevel have et skrøbeligt selvværd. Det modsatte kan også være tilfældet. Det har betydning, fordi de to ting kræver forskellige næste skridt: selvtillid kan du ofte øve dig til, mens selvværd handler om billedet af dig selv.
Selvtillid: troen på, at du kan det her
Lex beskriver selvtillid som en vurdering af egne kompetencer: jo højere vurderingen er, des mere selvtillid kan man siges at have. Begrebet peger altså på, hvad du mener, du kan. Derfor kan selvtilliden være høj på ét område, for eksempel når du skal lave aftensmad, og lav på et andet, for eksempel når du skal holde oplæg.
Det gør selvtillid forholdsvis konkret. Du kan som regel pege på opgaven, hvor tilliden mangler, og på det, der skal til, for at du føler dig mere hjemme i den.
Selvværd: hvad du synes, du er værd
Selvværd er det mere grundlæggende af de to. Her bruger guiden ordet om den værdi, du tillægger dig selv som menneske, og ikke om, hvad du præsterer. Det hænger sammen med selvopfattelsen, som Lex definerer som en persons billede af egen personlighed. Lex skriver også, at den enkeltes oplevelse af sig selv danner grundlaget for selvbillede og selvtillid, og at selvet grundlægges i de tidlige år.
Selvværd handler derfor mindre om en enkelt opgave og mere om, hvordan du taler til dig selv, når noget går skævt. Spørger du dig selv “hvad gik der galt i den opgave?”, eller konkluderer du “jeg er ikke god nok”?
Selvtillid og selvværd: forskellen i en tabel
| Spørgsmål | Selvtillid | Selvværd |
|---|---|---|
| Hvad handler det om? | Hvad jeg tror, jeg kan | Hvad jeg synes, jeg er værd |
| Hvad retter det sig mod? | En bestemt opgave eller et område | Mig selv som helhed |
| Hvordan lyder tvivlen? | “Jeg kan ikke finde ud af det her” | “Jeg er ikke god nok” |
| Hvad hjælper ofte? | Øvelse, små skridt og feedback | Et mildere og mere realistisk selvbillede |
| Kan det svinge uafhængigt af det andet? | Ja | Ja |
Hvordan det ser ud på arbejde og i familien
På arbejdet viser lav selvtillid sig, når du tøver med en ny opgave, fordi du ikke ved, om du kan løse den. Lavt selvværd viser sig, når du tager et mindre vellykket resultat som bevis på, at du ikke hører til. I begge tilfælde kan du ende med at sige nej til opgaver, men grunden er forskellig.
I familien kender mange følelsen af at være sikker i rollen som kollega, men usikker som forælder, eller omvendt. Det kan være selvtillid: du tror ikke på, at du kan få en morgen til at fungere. Det kan også være selvværd: du læser en hård morgen som et bevis på, at du er en dårlig forælder. Den første tanke kan du ofte gøre noget ved med et skema eller en ny rækkefølge (se morgenrutine skema til børn). Den anden kræver, at du ser på, hvad du lægger i en dårlig morgen.
Børn lærer deres selvbillede at kende i hverdagen. Psykiatrifonden nævner, at dårligt selvværd hos børn kan have medvirkende årsager som mobning og et udfordret hjemmemiljø. Det er ikke en dom over forældre, men en påmindelse om, at selvværd formes af de omgivelser, man vokser op i.
Et tænkt eksempel: samme fejl, to forskellige reaktioner
Her er et eksempel, redaktionen selv har fundet på, med opdigtede personer. Ingen af dem findes.
Anne og Karsten får begge at vide, at et tilbud, de har skrevet til en kunde, indeholder en fejl. Anne tænker: “Jeg har aldrig lavet så store tilbud før. Jeg skal have en tjekliste.” Hendes tvivl handler om en færdighed, og tjeklisten er et realistisk skridt. Karsten tænker: “Jeg burde kunne det her. Jeg er åbenbart ikke god nok til jobbet.” Han har ikke brug for en tjekliste, men for at kunne skille fejlen fra den dom, han fælder over sig selv. Samme fejl, to forskellige problemer.
Sådan afgør du, om du skal øve eller arbejde med selvbilledet
Stil dig selv tre spørgsmål om den situation, der fylder:
- Kan jeg beskrive præcis, hvad jeg ikke kan? Hvis ja, er det sandsynligvis en færdighed, og du kan øve den i små trin.
- Går tvivlen igen på tværs af områder? Hvis du tvivler på din værdi næsten uanset opgave, handler det mere om selvbilledet.
- Hjælper det at blive bedre til noget? Hvis du bliver bedre og stadig ikke føler dig god nok, er det et tegn på, at tvivlen ikke kun handler om færdigheden.
Er det en færdighed, kan du bruge værktøjet til at finde en vanemetode og læse Hvordan ændrer du en vane? for at komme i gang med øvelsen. Mangler du lysten til at starte, kan Hvordan skabes motivation, når lysten mangler? hjælpe. Er det selvbilledet, er første skridt ofte at lægge mærke til, hvordan du taler til dig selv efter et nederlag, og at skrive det ned i stedet for at diskutere med det.
Når tvivlen sidder fast: tal med en fagperson
Guiden forklarer begreberne og giver et redskab til at skelne mellem dem. Den stiller ikke diagnoser og giver ikke behandlingsråd. Den kan heller ikke afgøre, hvorfor netop dit selvværd er, som det er, for det afhænger af din historie og din situation.
Har du i en længere periode følt dig værdiløs, ligger lavt selvværd tungt på din hverdag, eller fylder tankerne så meget, at du har svært ved at passe arbejde, familie eller søvn, så tal med din læge eller en psykolog. Det er ikke noget, du skal øve dig ud af alene med små vanetrin. Er du i akut krise, så kontakt lægevagten eller alarmcentralen.
Spørgsmål om selvtillid og selvværd
Kan man have høj selvtillid og lavt selvværd?
Ja. Man kan være sikker på sine evner og alligevel være usikker på sin værdi som menneske. Det ses fx hos nogle, der presser sig til at præstere, fordi værdien føles knyttet til resultaterne.
Hvad kommer først: selvtillid eller selvværd?
Der er ikke ét rigtigt svar. Lex nævner, at oplevelsen af sig selv danner grundlaget for både selvbillede og selvtillid. For mange fungerer det i praksis begge veje: at mestre noget kan give lidt mere ro i selvbilledet, og et mildere selvbillede gør det nemmere at prøve noget nyt.
Er selvværd noget, man har fået for alle tid?
Selvet grundlægges i de tidlige år, men det betyder ikke, at det er låst. Hvad der kan ændre sig, og hvor hurtigt, afhænger af den enkelte. Er du i tvivl, så spørg en fagperson.
Kan en vane hjælpe på selvtilliden?
Ofte ja, hvis den består af en lille opgave, du kan gennemføre, og som viser dig, at du kan. Se fx små skridt som metode. Vanen ændrer ikke selvværdet direkte, men den kan give dig nye erfaringer at vurdere dig selv ud fra.
