Motivationsteori forklarer, hvad der får os til at gå i gang med noget og holde ved. Det mest brugbare skel i hverdagen er mellem indre og ydre motivation. Ved indre motivation gør du noget, fordi selve opgaven giver tilfredsstillelse. Center for Self-Determination Theory beskriver den som motivation baseret på tilfredsstillelsen ved at gøre noget “for its own sake”, fx børns leg. Ved ydre motivation gør du det for noget uden for opgaven, fx en belønning, en forpligtelse eller for at undgå en ubehagelig konsekvens. Når en opgave føles tung, så spørg dig selv: Hvad får jeg ud af selve opgaven, og hvad er det, jeg egentlig gør den for?
Indre og ydre motivation: sådan bruger du skellet
Skellet er ikke en dom over dig. De fleste opgaver i en voksenhverdag har lidt af begge dele. Vasketøj, regnskab og ansøgninger holder sjældent noget indre i sig selv, men de får en retning, hvis de hænger sammen med noget, du holder af.
Prøv at skrive opgaven ned og sæt to korte svar ved siden af:
- Hvad ved selve opgaven er ikke helt ubehageligt, eller kan blive det, hvis jeg ændrer den?
- Hvad er det udefra, der trækker eller presser: en frist, en andens forventning, en belønning, en frygt?
Er det første svar tomt og det andet fyldt med pres, forklarer det ofte tyngden. Så kan du gøre opgaven mere interessant for dig, ændre rammerne eller finde ud af, om den overhovedet skal være din.
Motivationsteori side om side: hvad siger de, og hvad kan du bruge dem til?
Redaktionen har kun medtaget teorier, der kan belægges med kilder. Ingen af dem er “den rigtige”. De belyser forskellige sider af samme spørgsmål.
| Teori | Hvad den siger | Brug i hverdagen | Begrænsning |
|---|---|---|---|
| Maslows behovsteori | Behov i klynger, ordnet i en pyramide efter styrken af deres krav om tilfredsstillelse | Tjek, om noget grundlæggende kræver din opmærksomhed først | Siger ikke, hvordan du kommer i gang med en bestemt opgave |
| Indre og ydre motivation | Indre: tilfredsstillelse ved opgaven selv. Ydre: noget uden for opgaven | Find ud af, hvorfor en opgave føles tung | De fleste opgaver rummer begge dele |
| Operant betingning | Konsekvenser (belønning eller straf) afgør, om en handling styrkes eller svækkes | Knyt en konsekvens til en handling, du vil gentage | Forklarer adfærd, ikke meningen med den |
Maslow: hvad kræver mest lige nu?
Lex regner Abraham Maslow for grundlægger af humanistisk psykologi, og hans hovedværk er Motivation and Personality. Hans behovsteori arbejder ifølge Lex’ artikel om motivation med klynger af behov, opbygget i en behovspyramide efter styrken af deres krav om tilfredsstillelse. Vores tolkning i praksis: Hvis noget grundlæggende fylder meget i din dag, kan det forklare, at en ny vane kommer i anden række. Det er en tankeøvelse, ikke en test.
Indre motivation: hvad ligger i opgaven selv?
Børns leg er kildens eget eksempel på noget, der gøres for sin egen skyld. For voksne handler spørgsmålet om, hvor meget af opgaven der kan komme til at ligne leg eller nysgerrighed, fx ved at ændre rækkefølgen, vælge en del du bryder dig om eller gøre det sammen med nogen.
Operant betingning: hvad sker der bagefter?
Ifølge Lex er de efterfølgende konsekvenser, straf eller belønning, afgørende for, om en respons styrkes eller svækkes. Det er grundlaget for at give en handling en lille, tydelig konsekvens. Du kan læse om det som vanemetode under Belønning.
Et tænkt eksempel: ansøgninger, der bliver udskudt
Eksemplet er vores eget, og personen og tallene er opdigtede. Jonas har sat sig for at sende tre ansøgninger om ugen, men udskyder dem hver gang. Han skriver to kolonner. Under ydre motivation står frygten for at stå uden job og forventningerne fra familien. Under indre motivation står næsten ingenting, men han noterer, at han faktisk synes, det er sjovt at læse opslag om stillinger, der handler om det, han er god til.
Han drager to konklusioner. Først vælger han kun opslag, der interesserer ham, så der kommer lidt indre motivation ind. Dernæst knytter han en lille konsekvens til færdige ansøgninger: en gåtur eller en kop kaffe uden at kigge i indbakken. Det gør opgaven ikke til leg, men presset flytter sig, og ansøgningerne bliver lettere at gå i gang med.
Når teorierne ikke slår til
Guiden forklarer begreber og giver en måde at tænke over tunge opgaver på. Den stiller ingen diagnoser og giver ikke behandlingsråd.
- Er lysten væk over længere tid, ikke kun til én opgave, og følger det med vedvarende nedtrykthed, uro, svær træthed eller søvnproblemer, så tal med din læge. Det kan ikke løses med en bedre teori.
- Hvor meget indre og ydre motivation der betyder, afhænger af dig, opgaven og din situation. Guiden kan ikke afgøre, hvad der virker for dig.
- Om en teori holder for netop dig, kan kun afprøves i din hverdag.
Vil du dykke ned i bøger om emnet, så se efter, om forfatteren siger, hvilke teorier bogen bygger på, og om den skelner mellem forskning og personlig erfaring. Du finder en sortering efter problemtype i guiden til motivationsbøger.
Næste skridt: fra forståelse til handling
Vælg én opgave, der føles tung, og lav de to svar fra før. Vil du have et konkret skridt, så få hjælp til at vælge metode i værktøjet til vanemetoder, eller læs Hvordan skabes motivation, når lysten mangler? og Hvordan ændrer du en vane?.
Spørgsmål om motivationsteori
Hvad er forskellen på indre og ydre motivation?
Indre motivation kommer af tilfredsstillelsen ved at gøre noget for dets egen skyld. Ydre motivation kommer af noget uden for opgaven, fx en belønning eller et krav fra andre.
Er indre motivation bedre end ydre?
Det påstår guiden ikke. Ydre motivation kan få dig i gang, og indre motivation kan føles mere bæredygtigt, men hvad der virker, afhænger af opgaven og af dig.
Hvilken motivationsteori er den rigtige?
Ingen af dem alene. De besvarer forskellige spørgsmål: hvad du har brug for, hvorfor du gør noget, og hvad der sker bagefter. Brug den, der passer til det, du undrer dig over.
Hvorfor er jeg motiveret til nogle opgaver, men ikke andre?
Det skyldes ofte, at nogle opgaver rummer noget, du selv bryder dig om, mens andre mest drives af pres udefra. Prøv at skrive begge dele ned for den opgave, du udskyder. Varer mangel på lyst ved eller fylder den meget, så tal med din læge.
